Nyt på bloggen

Jeg er jo faldet noget af med det cykleri, men det betyder ikke jeg ikke har gang i en masse ting. Derfor får bloggen en ny side Havedammen Her vil jeg skrive om anlægning af vores havedam, og med tiden også lidt om hvordan jeg passer den med mere.
Overvejer om jeg også skal lave en side om min anden hobby. Tegne og male, som jeg er begyndt med for 3 år siden, men nu må vi se.

Udgivet i 2009 | Skriv en kommentar

Gensyn med en god Gammel Ven

Tja jeg havde faktisk en del titler til dette nye indlæg. Det første i adskillige år, men det var min gamle cykelmakker der fik mig sparket igang i denne uge så derfor kan det alligevel kun hedde sådan. Om det så kun bliver en kort genoplivning af en svundet tid eller om jeg får kæmpet mig tilbage til fordoms styrke vil tiden jo vise.

Jeg er ihvertfald glad for Heidi skrev i sidste weekend om vi skulle mødes en dag i kommende uge og støve cyklerne af. Det gjorde mig så glad. Jeg fik da også hevet velocipeden frem allerede dagen før og gav den sit første bad i flere år. aftørring og frisk smørelse på kæden. Alt imens tankerne gled tilbage på alle de mange gode minder jeg og min nu 10 år gamle følgesvand har haft sammen. Både sammen med Heidi, gutterne i RCK og naboen. Plus alle de oplevelser jeg har haft på egen hånd. Nogle af dem kan du læse om hvis du kigger tilbage i arkiverne.
Jeg var helt klar da telefonen bippede en besked ind 1½ time før aftalt mødetid onsdag. Heidi var desværre nødtil at melde afbud da der var kommet noget i vejen. Vi aftalte dog hurtig at vi skulle afsted, så ny aftale blev sat til fredag morgen.
Jeg vovede pelsen og cyklede en lille tur der onsdag eftermiddag da det var aller varmest, og vinden ramte godt på næsen. Jeg havde jo ladet op til det hele dagen, men det var lidt et antiklimaks og benene var godt døde og kroppen føltes oppustet, så det var ikke en særlig opløftet stemning jeg kom hjem med. Efter jeg havde tilbagelagt de ialt 21 km på 45 min.
Følte mig simpelthen så tung og flad.
Så var lidt bekymret for om jeg kunne klare turen på de 43 km som jeg havde aftalt med Heidi. Normalt har det jo aldrig rørt mig at køre 40 km men med den ringe oplevelse onsdag i baghovedet var der alligevel lidt bekymring. Skal lige sige jeg havde indtil nu kun kørt denne tur på 21 ialt 8 gang hele året. Derfor er der ingen grund til snak om form kun deform 😉
Endelig blev det fredag og sommeren viste sig fra sin skønne side. Sol fra en blå himmel, og 22 grader allerede kl 8:30 da min gamle makker parkerede i indkørslen.
Hurtigt fik hun cyklen gjort klar, og vi rullede afsted som i gamle dage. Vi snakkede vel uafbrudt de første 20 km vil jeg tro om hvad der var sket siden sidst for vel snart 7 år siden. Da det var på plads forsatte vi da bare med alle de gode oplevelser fra B.la Lm på fyn hvor vi kom før i mål end hold A pga godt samarbejde. Eller hvad med den gang til slagter Andersens pølseløb hvor vores ene medlem af holdet fik parkeret på den forkerte side af jernbanebommen da starten gik. Eller den der gang Flemming tabte sit baghjul stående i pedalerne opad bakken, og på nærmest mirakuløs vis fik drejet sig rundt således han lignede en skildpadde der var landet på skjoldet, og det helt uden hans fine cykel fik den mindste skramme.
Al den snak fik mig til at glemme alt om min ringe fysik, og tror også det gjorde jeg ikke kom i det røde felt som jeg har for vane når jeg cykler alene, så da vi kom til min lokale kilometer bakke der er svagt stigende med en brat afslutning de sidste 2-300 m blev jeg glædeligt overrasket over hvor let det gik.
Lettet blev jeg også da jeg opdagede min cykelmakker var til at snakke med skønt hun holder formen ved lige med løb, og kun har den halve vægt at slæbe på. Derfor var det en succesoplevelse at vi fulgtes ad til toppen og hun lod mig tro jeg var den bedst kørende lige der. Det skal du have tak for min ven
Tænker som vi kunne have snakket hele dagen men vores fysiske formåen tillod næppe en meget længere tur end 46 km på 1t 50 min

Det har simpelthen været fantastisk at få blæst den gamle støvede cykellist lidt af. Hvor langt det holder når hverdagen snart for alvor tager fat igen tør jeg ikke sige, men lige nu er jeg høj ovenpå den gode oplevelse i fredags og alle de gode gamle minder jeg har fået genopfrisket.
Jeg er faktisk så glad jeg tog afsted hertil morgen på en tur alene til Hornbæk-Fladbro-Helstrup-V. Velling-Karmark- hjem. De første 18 km var i modvind, og der er pænt mange bakker på den gamle viborgvej mod Randers så prøvede virkelig lade være med at tonse afsted, for at køre 2 km/t stærkere, og det lykkedes rigtig godt. Holdt pulsen under 160 selv på bakkerne. På hjemvejen med rygvind gik det næsten lige så godt. Derfor kom jeg glad og opløftet hjem og bestemt ikke smadret hjem efter 39 km på 1t 24min.

Som jeg kom ind på i starten er det spændende om det kan være startskuddet på at komme tilbage mod bedre form. Med erfaringerne om hvad der skal investeres af tid for at ramme min superform og vægt fra 2013 ved jeg ikke om jeg har lyst til at gå all in, men kan mærke på min krop den ikke ville tage skade af at blive brugt til at cykle mere med, end den har gjort de sidste 5 år.
Desværre er det jo tit sådan, at vi godt ved hvad der er godt for os, men det er så nemt at lade stå til. Mens vi asfaltere vejen med dårlige undskyldninger om hvorfor det er jeg ikke cykler eller noget andet.
Jeg håber det lykkedes at få lidt kilometer i benene i år



Udgivet i 2019 | 1 kommentar

Limfjorden rundt

Nogle af jer har måske hørt mig fable om et cykelprojekt her til sommer hvor jeg ville køre Limfjorden rundt. Startende her i Løvskal via Struer-Thisted-Fjerritslev-Nørrresundby-Hals-Hadsund-Mariager og hjem. Knap 360 km på samme dag. Om i har troet på jeg ville gøre det skal jeg lade være usagt, men her kommer min beretning om forsøget.
Jeg besluttede mig egentlig endeligt, for at tage udfordringen op i starten af juni pga markant form fremgang. De første 2 uger af juni var jeg oppe og køre 3-400 km om ugen og tænkte jeg ville holde det niveau indtil sommerferien hvor projekt skulle realiseres.
Desværre går det jo tit sådan at der kommer noget uventet og forstyrrer. Det sket til Sankt Hans hvor jeg pådrog mig en sommersnue. Hvilket gjorde jeg var træt og uoplagt hele ugen og sad ikke på cyklen i 5 dage. Da det så endelig blev weekend og vejret viste sig fra sin stille side kørte jeg en stille tur til Balle ca 105 km. Jeg lagde stille ud men det gik jo godt, så blev grebet af stemningen, og begyndte at køre mod klokken. Det gik også skide godt, men da jeg så kom af og blev kold havde jeg pådraget mig en overbelastning af knæet, som har drillet mig en del, og gjort min træning væsentligt mindre end den skulle have været.

Derfor har jeg de sidste dage været noget betænkelig ved projektet. Tit har jeg spurgt mig selv hvorfor gør du det, og svaret fordi jeg kan, men jeg har ikke rigtigt turde sige det højt. Jeg kan jo godt huske hvordan det gik sidste år da jeg satte mig et stort mål, og ikke gik hele vejen. Den nervøsitet for at mislykkes begyndte at indfinde sig igen. Skal jeg korte lidt af ruten osv. tænkte jeg dagen før, men nej målet var jo at køre min. 100 km mere end jeg havde prøvet før. En ændring blev det dog til. Jeg besluttede mig for at køre ad hoved og landeveje. Planen var oprindeligt at have kørt mere tæt langs fjorden, men for at undgå for mange ærgrelser med navigationen i ukendte områder faldt valget på den monotone landevej, så måtte jeg jo nyde det landskab der var der. Dagen skulle nok blive lang nok i forvejen, og det var trods alt kilometergrænsen der var målet.

Fredag 18-7-2014 kl 2:30 stod jeg op, kunne simpelthen ikke sove mere. Spændingen, nervøsiteten var der, så kunne lige så godt stå op, og så have en halv time ekstra til at blive færdig. Spiste en god portion pasta til morgenmad. Fik pakket rygsækken med ekstra slanger, madpakke ekstra sæt bukser i tilfælde af dem jeg kørte i skulle begynde at gnave. Et par ekstra dunke osv i alt 4 kg på ryggen med fyldte flasker.
Kl 3:58 temp. 10 grader diset og dunkelt klikkede jeg i pedalerne. Rolig tempo Henrik husk det tænkte jeg opad Løvskal bakken på vej mod Viborg. Allerede da jeg kom til Viborg begyndte tvivlen at indfinde sig. Ikke fordi jeg var træt men fordi det føltes så langsomt, og jeg havde cyklet næsten en time da jeg kørte ud af Holstebrovej. Det plejer jo ikke at tage mere end 40 min i hvert fald, men så skal du selvfølgelig heller ikke køre 330 km endnu, tænkte jeg. Hold farten keep on going Mr. Endelig gik vejen fra til Struer, og jeg kunne se at tidsplanen holdt nogenlunde. Den havde jeg beregnet efter et snit på 25 og jeg holdt 27 godt og vel.

Struer

Struer

Kl 6:51 holdt jeg på rasteplads lige nord for Struer og spiste en rugbrød og kom på toilettet. Et hvil på knap en halv time inden det gik mod Thisted. 65 km stod der på skiltet så det var jo ikke så galt.

Oddesundbroen

Oddesundbroen

På vej til Thisted fik jeg en krise og måtte stoppe ved en købmand, og få et par smurte rundstykker og en Mathilde cacaomælk. Pulsen kom højere end den burde ved den intensitet jeg kørte med, og tog det som et tegn på at der var noget galt.
Med sidste års erfaringer fra La Marmotte hvade jeg holdt igen med energidrik og bar/gel. Muligvis havde jeg drukket lige lidt nok men det var i hvert fald ikke for sukkerholdigt. Energidrikken var kun halvblanding. Selvom vejret var overskyet og ikke specielt varmt var det nok alligevel for meget med løse ben og ærme samt vindvest, så de røg i rygsækken nu. Det tog forholdsvis længe at konsumere sådan to rundstykker. Mærkede fornemmelsen af det begyndte at stå op i halsen men ned kom det og jeg trillede videre med fokus på nedsat fart og efter nogle kilometer fik jeg det også bedre, men fuck hvor var der langt til Thisted. Vejen synes kun at stige svagt hele tiden, og jeg tænkte en del negative tanker. Du kan jo bare køre fra Thisted og hjem via Mors så kommer du kun på ca 250, men så bliver du sgu da til grin med endnu et flop, og det blev den tanke der holdt den gående, og endelig kørte jeg ind i Thisted. Hvor jeg tog mig et hvil på en bænk helt nede ved fjorden. Den sidste rugbrød blev skubbet ned flaskerne blev byttet rundt. Ringede også lige for at sige go morgen til min elskede kone, som hyggede sig på en campingplads i Grenå. Der var også lige et par sms der skulle sendes først til Hanne en sej dame i hendes bedste alder netop hjemvendt fra en meget våd tur med Rynkeby til Paris. Vi havde håbet lidt på hun kunne gøre mig følge lidt af vejen, men turen til Paris sad stadig så meget i kroppen at hun ikke følte sig klar til det, men hun ville gerne lave et lille depot til mig om eftermiddagen, så hun var jo nød til at vide lidt om min fremgang.
Tukanen, Ironman, nabo og tilmed alt sammen på en gang, skulle også orienteres. Han ville hvis han havde energien køre til Hobro og følge mig hjem derfra.

Thisted

Thisted

Tilbage på cyklen igen næste stop Fjerritslev, og jeg tænker stadig på hvad der var i den der sidste medbragte ostemad, for da jeg kom tilbage ud på hovedvej 11 var jeg helt frisk. Den smule vind der var havde jeg i ryggen, og turen som her gik helt langs fjorden meget af vejen gik som en leg, og farten var god. Total optur Yehaa udbrød jeg da jeg kort før Fjerritslev rundede 180 km altså halvvejen. Fra nu af bliver resten af turen kortere det er jo en opløftende tanke.

Vejen ved Løgstør Bredning

Vejen ved Løgstør Bredning

Middagspausen blev holdt i Fjerritslev. En super god sandwich med kylling og bacon, og så endnu engang var Mathilde min ven. Fik også frisk vand i flaskerne. Gik væk fra energidrik og brugte kun zero mineral tabeletter fra high5. Kun en halv i en flaske. Kunne godt mærke maven ikke var helt som den plejer, og kunne da heller ikke klemme hele sandwichen ned.

Klokken var nu ca halv et, og næste stop skulle være mødet med Hanne omkring kl 15 et sted på vejen mellem Vodskov og Hals. På nær lidt kørende forkert ved at følge cykelstien omkring Åbybro. Gik denne del af turen super godt farten var god uden at jeg følte jeg pressede mig selv.
Lige der på vejen midt mellem Vodskov og Hals lige før en resteplads blev jeg overhalet af Hanne, så det passede jo perfekt. Ind på rastepladsen og have hvil. Hanne havde det stor udvalg med, og frisk vand. Jeg fik en lille rugbrøds ting med tranebær smagte fint og så en cola. Det var svært at få ned så jeg snakkede meget og tog det i små bidder. Fik også klemt et æble ned, men følte det begyndte at stå op i halsen, og bruset fra sodavanden kogte i maven. Vi fik os en god lang sludder om Rynkeby, min tur og cykling generelt. Tænker jeg holdt ca en halv time inden jeg takkede pænt for opbakningen og forsatte mod Hals. Det var svært at få gang i benene nu og maven begyndte at gøre vrøvl. Følte mig også lidt kogt så begyndte at sprøjte vand udover mig for at køle og det hjalp lidt. Jeg kunne godt mærke jeg nærmede mig kysten for der blæste en brise fra øst og selvom det ikke var meget bevirkede det at farten faldt, og jeg nåede ikke helt min målsætning om at være med færgen kl 16 den blev vist 10 min over.

Hals Færgen ca 90 km hjem

Hals Færgen ca 90 km hjem

Jeg var ovenpå nu er der kun ca 90 km hjem du er så godt som i mål, tænkte jeg. Den tanke gik dog hurtigt over. Vejen sydpå var varm, og jeg havde virkelig problemer med maven. Følte mig oppustet og selvom jeg vidste jeg skulle indtage meget væske så krævede det overvindelse hver gang. Burde sikkert også tage noget at spise men bare tanken om mad fik det hele til at vende sig. Vinden kom stadig på snuden, og cyklen føltes tung. begyndte også at have lidt ondt i lænden, men der var ingen backup så du må bare blive ved.
Lige syd for Øster Hurup fandt jeg et skyggefuldt sted hvor jeg fik trådt af på naturens vegne, og fik et hvil. Fik også sendt sms til Peter om jeg hvor langt jeg var, og om jeg havde krise.
Hvilet gjorde godt, og blev positiv overrasket da jeg nogle få kilometer længere fremme allerede drejede vest på mod Hadsund. det var tiltrængt at få vinden i ryggen og der var knap 10 km til Hadsund. Jeg var udbrændt og hver gang jeg kunne køre på frihjul var det om at spare på kræfterne. Pludselig hørte jeg telefonen og fik stoppet. Det var Peter der ringede for at høre hvor langt jeg for han var på vej mod Mariager. Fedt tænkte jeg du trænger til opbakning nu, og fik tvunget en isogel ned. Føj for satan hvor var den varm og vammel, men ned kom den og den blev der.
Peter må have kørt hurtigt for han kom mig i møde da jeg skulle til at køre opad bakken mod Assens hvor vejen går fra mod Mariager. Opmuntrende råbte han efter mig du har da god fart i cyklen da han så mig. Det gav lidt fornyet energi at have ham ved siden af, og det lykkedes mig at hæve farten lidt.
Snart var i Mariager. Vi stoppede for at få en is på havnen, men der var så mange der havde fået samme ide, så vi kørte videre, for jeg mente der var en tankstation halvvejs oppe ad bakken ud af Mariager, men jeg tog fejl, så vi blev enige om at holde ved tanken i Onsild. Bakken i Mariager er som bekendt lang og den tog hårdt på mig, og Peter tilbød at tage rygsækken. Det var dejligt at komme af med den, men det holdt kun kort. Jeg havde kvalme og var totalt tømt. Pludselig fik jeg øje på noget nyklippet græs i skyggen og stoppede resolut og smed mig på ryggen. Peter snakkede og snakkede og prøvede at komme med alle de opmuntringer han kunne. Jeg svarede vist meget kort eller slet ikke. Jeg var træt og de sidste 30 km virkede total uoverskuelige lige nu. Ved ikke hvor længe jeg lagde der 5-10 min nu måske, men kom tilbage på cyklen og der var vel kun ca 10 km til Onsild hvor vi skulle prøve at få en is. Turen dertil var på overdrevet indrømmet. Jeg begyndte at føle mig konfus og syntes jeg manglede føling med cyklen, men lagde mærke til jeg stadig kunne følge den hvide streg så prøvede at slå det hen med det var indbildning. Endelig kom vi frem til tanken og Peter kom ud med en Mathilde og en Champangebrus. Jeg startede med is i små bidder. Det var en fantastisk dejlig følelse, at få det kolde læskende is i munden, men lidt svært at få det ned, men det lykkedes. Kroppen reagerede også med det samme skal jeg love for. Jeg begyndte at ryste og fryse over hele kroppen. Tror Peter var lidt nervøs for mig lige nu, for han spurgte om vi skulle prøve at ringe til Anja men så tæt på målet ville jo være et mega nederlag selvom tanken om at være hjemme var fristende. Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde det, men Mathilde gled ned i løbet af kort tid, og jeg kom på cyklen dog stadig konfus. På vej ud af Onsild bad jeg Peter om at tage vinden, så for første gang lagde jeg på hjul i dag. Det gjorde jeg ud til den første af de 2 bakker før Vorning, og så var alt som forvandlet. Jeg var pludselig ovenpå. Følte mig frisk, og jeg kunne snakke, så det blev faktisk en kanon afslutning på turen. Helt utroligt at det lille stop hvor det lykkedes at få lidt energi ind. I løbet af måske 15 min gav så stor virkning.

16 t og 57 min efter jeg kørte hjemmefra var jeg hjemme igen og havde tilbagelagt 356 km på 13 t 7 min. Det giver en effektiv gennemsnitsfart på 27,14 km/t og total snit på 21 km/t

https://www.endomondo.com/workouts/375451228/1629194

I dag dagen derpå er jeg glad for det lykkedes. Lidt øm i stængerne og røven men ikke voldsomt. Hvor ville jeg gerne have styr på det energi indtag under sådanne langdistance udfordringer, for det er faktisk den sværeste kamp for mig. I forhold til sidste år hvor jeg bare tog fuld dosis energidrik salttabeller bar osv. tænker jeg når jeg kigger ned af mig selv at det var mere rigtigt i går. Normalt plejer mit tøj at være helt hvidt af salt, og det var bestemt ikke fordi jeg ikke svedte i går men der var  næsten ikke at se. Jeg spiste heller ingen bar, og kun en enkelt gel 3 bananer, rugbrød sandwich og så fik jeg 3 ½l mathilde undervejs plus en masse vand 4,5-5 l vil jeg tro og resten i håret 😉
Ikke desto mindre kom jeg stadig til det punkt hvor kroppen ikke rigtig ville have mere ned. Hvordan undgår man dette har du kære læser nogle fif så skriv gerne en kommentar.

Udgivet i 2014 | 1 kommentar

Fjorden rundt i Hobro 2014

Havde sagt ja til at køre sammen med Bitten på 110 km ruten omkring Mariager fjord, og der var skam 3 ekstra cykelfriske gutter fra min nye klub Trojka på sådan en 2. pinsedag, så vi var i alt 5 fra klubben i dag. Når man tager i betragtning der var byfest i Hammershøj i aftes så er det måske forståligt at der ikke var flere. Har hellers hørt flere sige at sådan en gang alkohol bare skal svedes ud og det har der været fin lejlighed til i dag 😉

Jeg følte mig morgenfrisk kl 6 og fik et godt morgenmåltid inden jeg sprang på cyklen kl 8 for at trille til Hobro. Det var faktisk rart lige at få kørt gårsdagens tur omkring Silkeborg ud af benene inden start. Min indgangsvinkel til dagens løb var at tage den med ro og følges med Bitten & co hvis det var muligt.
Fik lige snakket lidt La Marmotte med Frank inden start og hilst på Carsten Frederiksen som jeg har kørt med i Rødkærsbro i 2009. Kl blev 10 og vi klikkede i pedalerne, så går det jo som det altid går til den slags løb. Fuld gas fra start. Det kan jo godt undre med alle de seje cykelentusiaster på de super lirens cykler, at de ikke har bemærket når tourfeltet starter, så er det faktisk paradekørsel og ikke fuld skrald.
Sådan er det jo og jeg fik da hurtig fat i Holger og trukket ham op til Bitten som vist var ved at puste aftens væske indtag ud. Jeg satte mig forrest i gruppen og prøvede at holde den pace som der var sat, og efter nogle kilometer drejede vi fra ind på en mindre vej og jeg kunne se at jeg havde mistet begge mine klubkammerater, så efter en kort tænkepause besluttede jeg mig for at vente som lovet. Havde jo også en lang dag for mig inden jeg var hjemme igen, så et rolig tempo var at fortrække. Efter lidt ventetid kom Holger forbi og lidt senere Bitten. Vi hang lidt på nogle forskellige grupper inden vi ramte en stor gruppe, som vi holdt godt ved. Jeg placerede mig bagerst. Er ikke god til at køre inde i klumpen, men efterhånden gik det bedre, og jeg kan faktisk ikke mindes hvornår jeg sidst har kørt i sådan en stor gruppe så længe. Selvfølgelig var vi mange opad Glandon sidste år men det er alligevel ikke det samme når farten kun er 10-11 km/t .
Ude ved Hvornum var der Depot og lige efter det kom vi omkring Holger og Jesper fra klubben, men de stod fuldstændig stille så vi forsatte med den gode gruppe vi sad i. Den var blevet mindre nu og jeg kørte frem foran for at tage min del af slæbet. Det er faktisk noget mere afslappende at være fremme hvor man kan se vejen foran sig i stedet for hele tiden at have fokus på baghjulet foran sig.
Om jeg slappede for meget af eller om jeg bare er det sørgelige eksempel på mænd ikke kan multitaske vil jeg lade være usagt, men i Hørby var jeg i gang med at indtage en bar, og overså et venstre sving, så havde det ikke været for resten af gruppen der var vågen var jeg kørt forkert. Vil dog lige til mit forsvar sige at der kørte en større gruppe foran som forsatte, så jeg var ikke ene om at misse det eneste skilte på hele ruten der sad i venstre side af vejen i stedet for højre.
Ellers var der ikke noget at klage over med ruten og sikkerheden. Alle steder hvor man skulle svinge ud på større vej eller krydse en, var der hjemmeværnspoliti som effektivt stoppede trafikken til vi var forbi. Det vil jeg da gerne lige benytte lejligheden til at sige tak for. Det er jo herligt at der er nogen der gider at spilde deres fridag i fantastisk vejr på en flok cykeltosser.

Tilbage på rette vej kom vi hurtig ind i rytmen igen og det kørt godt, men alle de ujævne små veje vi havde kørt på havde åbenbart været for meget for min forskifter, for lige efter Tobberup besluttede den sig for kun at køre på lille klinge. Det går bare ikke når man ligger køre 30-35 km/t så jeg måtte stoppe og gruppen forsatte. Bitten spurgte om hun skulle vente, men der var jo ingen grund til at hun skulle slippe den gode gruppe så jeg vinkede hende videre. Normalt rører jeg aldrig justering på forskifteren, men nu havde jeg ikke noget valg. Jeg løsnede skruen helt til kablet og strammede det hvad jeg kunne med fingerne og spændte skruen godt til, og wupti, så virkede skidt igen. Desværre havde det lille tekniske uheld kostet mig 2-3 min og jeg var alene. Fast besluttet på at hente gruppen igen satte jeg damp på kedlen og ved depotet ved Østergårde havde jeg kontakt igen. Desværre kørte de da jeg fyldte 2. flaske, så jeg måtte forsætte jagten lidt endnu, men fangede dem endelig lige før bakken ved rundkørslen mod Assens.

Det havde dog kostet dyrt kunne jeg mærke at køre hårdt på alene ca 20 km så skønt jeg tog lidt del i arbejdet kunne jeg ikke yde ret meget, og de sidste 5 km måtte jeg slippe helt. Jeg var simpelthen kogt. Jeg sad faktisk og tænkte på det ville være dejligt med en klat sne i nakken, men det var jo ikke muligt så jeg tømte en ordentlig slat vand udover hjelme et par gange og det hjalp faktisk. Til sidst fik jeg også lidt krampe så væske indtaget har igen ikke været i orden, så der er noget at arbejde med der.

Jeg kom i mål i 3t 29 min. Her stod Frank og Bitten og ventede. Frank havde kørt i 3t 9 min. Det var skisme flot især med ømme ben, så havde han nu undgået havearbejdet de sidste dage havde han jo været flyvende. Holger og Jesper kom kort efter, og de kunne så fortælle grunden til de havde stået stille da vi kom omkring dem. Var fordi de havde stoppet i depotet lige før, og det havde været hårdt at få benene i gang igen.
Efter lidt lokkeri om at jeg skal køre med fra Vejen til hærvejsløbet takkede jeg pænt af og gik på jagt efter en iskold cola som jeg havde fantaseret om siden Hadsund. Den fandt jeg inde i idrætscenteret, og sørme om ikke også jeg fik 2 pølser med brød for at deltage. Jeg tog lige 10 min hvor jeg fik snakket løbet igennem med bla Poul fra Rødkærsbro og en fra Støvring.
Jeg havde dog stadig en opgave tilbage i dag, for jeg manglede jo lige de sidste 26 km hjem, men de blevet taget i et roligt tempo, og indrømmet jeg var svær godt tilfreds med jeg ikke behøvede at køre længere.
Nu har jeg lige forkælet mig selv med hjemmelavet pizza og en enkelt lille øl fra mit yndlingsbryggeri. Sikkert ikke lige hvad Bjarne Riis vil anbefale, men det smager sgu dejligt, og med knap 270 km de sidste 2 dage så er det velfortjent 😀
fjordenrundt14

 

Udgivet i 2014 | 1 kommentar

Soppetouren 2014

Cykelbørsen ringede kl 13 i eftermiddag at mit hjul var klar, så det kunne jo ikke være bedre. Jeg havde nemlig sat næsen op efter jeg ville være med i soppetouren i år efter sidste års fravær. Soppetouren er et kort men intens løb på knap 32 km, som jeg kun kan anbefale man prøver, og selvom det er kort så kan man sagtens få brugt sig helt op hvis man vil.

Vejret så ikke for lovende ud sidst på eftermiddagen, men det fik heldigvis regnet af til jeg skulle køre. Trillede roligt af sted i god tid til at få start nr. og nåede faktisk en lille tur mere på et par kilometer sammen med Nikolaj, Tobias og en mere fra Hammershøj jeg desværre ikke lige kan huske navnet på.
Godt løsnet op i stængerne var vi klar til start som er med Master de første par kilometer inden løbet bliver givet fri. I forhold til min deltagelse i 2012 havde Masteren sat et mere roligt udgangstempo hvilket holdt det hele samlet, så det var fint.
Jeg startede næsten oppe foran, men må bare erkende jeg ikke er god til det med at køre i flok endnu, så jeg faldt stille men sikkert ned bag i.
Jeg syntes det var for risikabelt at prøve at komme frem når vi fyldte hele den smalle vej, så da vi svingede ind på Højmarken var jeg faktisk bagerst, men efter et møde med en lastbil i bunden af bakken op til Læsten, som tvang alle ind på en række blev der plads til at avancere op igennem feltet. På toppen af bakken havde jeg 100-150m op til en større gruppe jeg regnede med var de forreste, og det lykkedes mig at fange dem ved Fussingø.
Pulsen var selvfølgelig oppe i det røde felt og måtte bare finde mit tempo opad næste bakke, men til min store overraskelse gik det faktisk fint og jeg var i stand til at øge farten mod slutningen. Der var dog 9 mand som havde fået et hul til mig, så jeg måtte forsætte min jagt. Kirkebakken op mod Svinding var næste forhindring og jeg fangede kun en enkelt opad den. Igen holdt jeg et jævnt hårdt tempo op uden at køre over grænsen, så jeg røg på den store klinge med det samme jeg var oppe, og fik fanget Tobias og en mere. Jeg gik frem og trykkede til for at fange gruppen foran. Desværre kunne mine 2 klubkammerater ikke hænge på. Det lykkedes at hente 7 mands gruppen da jeg kom ned på landevejen.  Nu skal du bare ligge på hjul lidt tænkte jeg, for havde brug for at få pulsen lidt ned, men i slugten ved spejderhytten gik den helt i stå. Total ugennemtænkt trykkede jeg til en gang mere, og kunne godt mærke det ville komme til at koste opad Højmarken, men om ikke andet så lykkedes det mig da at komme helt op foran tænkte jeg. Havde så ikke lige set der var 2 der var stukket. Det fandt jeg først ud af senere.
Hvorom alting er gik jeg først ind på Højmarken og overlod hurtig fronten til de andre, og måtte slippe 200 m fra toppen. Skønt mit private heppekor i form af Randi og ungerne stod på toppen lykkedes det mig ikke at komme op igen, men prøvede så nogenlunde at holde afstanden til gruppen resten af vejen til mål. Hvilket gik ok.
Alt i alt en sjov oplevelse med høj intensitet endnu engang.

31,3 km
53 min 55 sek

Det blev faktisk ny personlig rekord på turen en forbedring på 3 min 22 sek. så det er jeg da glad for.

link til ruten/data http://connect.garmin.com/activity/513251038

Udgivet i 2014 | Skriv en kommentar