Limfjorden rundt

Nogle af jer har måske hørt mig fable om et cykelprojekt her til sommer hvor jeg ville køre Limfjorden rundt. Startende her i Løvskal via Struer-Thisted-Fjerritslev-Nørrresundby-Hals-Hadsund-Mariager og hjem. Knap 360 km på samme dag. Om i har troet på jeg ville gøre det skal jeg lade være usagt, men her kommer min beretning om forsøget.
Jeg besluttede mig egentlig endeligt, for at tage udfordringen op i starten af juni pga markant form fremgang. De første 2 uger af juni var jeg oppe og køre 3-400 km om ugen og tænkte jeg ville holde det niveau indtil sommerferien hvor projekt skulle realiseres.
Desværre går det jo tit sådan at der kommer noget uventet og forstyrrer. Det sket til Sankt Hans hvor jeg pådrog mig en sommersnue. Hvilket gjorde jeg var træt og uoplagt hele ugen og sad ikke på cyklen i 5 dage. Da det så endelig blev weekend og vejret viste sig fra sin stille side kørte jeg en stille tur til Balle ca 105 km. Jeg lagde stille ud men det gik jo godt, så blev grebet af stemningen, og begyndte at køre mod klokken. Det gik også skide godt, men da jeg så kom af og blev kold havde jeg pådraget mig en overbelastning af knæet, som har drillet mig en del, og gjort min træning væsentligt mindre end den skulle have været.

Derfor har jeg de sidste dage været noget betænkelig ved projektet. Tit har jeg spurgt mig selv hvorfor gør du det, og svaret fordi jeg kan, men jeg har ikke rigtigt turde sige det højt. Jeg kan jo godt huske hvordan det gik sidste år da jeg satte mig et stort mål, og ikke gik hele vejen. Den nervøsitet for at mislykkes begyndte at indfinde sig igen. Skal jeg korte lidt af ruten osv. tænkte jeg dagen før, men nej målet var jo at køre min. 100 km mere end jeg havde prøvet før. En ændring blev det dog til. Jeg besluttede mig for at køre ad hoved og landeveje. Planen var oprindeligt at have kørt mere tæt langs fjorden, men for at undgå for mange ærgrelser med navigationen i ukendte områder faldt valget på den monotone landevej, så måtte jeg jo nyde det landskab der var der. Dagen skulle nok blive lang nok i forvejen, og det var trods alt kilometergrænsen der var målet.

Fredag 18-7-2014 kl 2:30 stod jeg op, kunne simpelthen ikke sove mere. Spændingen, nervøsiteten var der, så kunne lige så godt stå op, og så have en halv time ekstra til at blive færdig. Spiste en god portion pasta til morgenmad. Fik pakket rygsækken med ekstra slanger, madpakke ekstra sæt bukser i tilfælde af dem jeg kørte i skulle begynde at gnave. Et par ekstra dunke osv i alt 4 kg på ryggen med fyldte flasker.
Kl 3:58 temp. 10 grader diset og dunkelt klikkede jeg i pedalerne. Rolig tempo Henrik husk det tænkte jeg opad Løvskal bakken på vej mod Viborg. Allerede da jeg kom til Viborg begyndte tvivlen at indfinde sig. Ikke fordi jeg var træt men fordi det føltes så langsomt, og jeg havde cyklet næsten en time da jeg kørte ud af Holstebrovej. Det plejer jo ikke at tage mere end 40 min i hvert fald, men så skal du selvfølgelig heller ikke køre 330 km endnu, tænkte jeg. Hold farten keep on going Mr. Endelig gik vejen fra til Struer, og jeg kunne se at tidsplanen holdt nogenlunde. Den havde jeg beregnet efter et snit på 25 og jeg holdt 27 godt og vel.

Struer

Struer

Kl 6:51 holdt jeg på rasteplads lige nord for Struer og spiste en rugbrød og kom på toilettet. Et hvil på knap en halv time inden det gik mod Thisted. 65 km stod der på skiltet så det var jo ikke så galt.

Oddesundbroen

Oddesundbroen

På vej til Thisted fik jeg en krise og måtte stoppe ved en købmand, og få et par smurte rundstykker og en Mathilde cacaomælk. Pulsen kom højere end den burde ved den intensitet jeg kørte med, og tog det som et tegn på at der var noget galt.
Med sidste års erfaringer fra La Marmotte hvade jeg holdt igen med energidrik og bar/gel. Muligvis havde jeg drukket lige lidt nok men det var i hvert fald ikke for sukkerholdigt. Energidrikken var kun halvblanding. Selvom vejret var overskyet og ikke specielt varmt var det nok alligevel for meget med løse ben og ærme samt vindvest, så de røg i rygsækken nu. Det tog forholdsvis længe at konsumere sådan to rundstykker. Mærkede fornemmelsen af det begyndte at stå op i halsen men ned kom det og jeg trillede videre med fokus på nedsat fart og efter nogle kilometer fik jeg det også bedre, men fuck hvor var der langt til Thisted. Vejen synes kun at stige svagt hele tiden, og jeg tænkte en del negative tanker. Du kan jo bare køre fra Thisted og hjem via Mors så kommer du kun på ca 250, men så bliver du sgu da til grin med endnu et flop, og det blev den tanke der holdt den gående, og endelig kørte jeg ind i Thisted. Hvor jeg tog mig et hvil på en bænk helt nede ved fjorden. Den sidste rugbrød blev skubbet ned flaskerne blev byttet rundt. Ringede også lige for at sige go morgen til min elskede kone, som hyggede sig på en campingplads i Grenå. Der var også lige et par sms der skulle sendes først til Hanne en sej dame i hendes bedste alder netop hjemvendt fra en meget våd tur med Rynkeby til Paris. Vi havde håbet lidt på hun kunne gøre mig følge lidt af vejen, men turen til Paris sad stadig så meget i kroppen at hun ikke følte sig klar til det, men hun ville gerne lave et lille depot til mig om eftermiddagen, så hun var jo nød til at vide lidt om min fremgang.
Tukanen, Ironman, nabo og tilmed alt sammen på en gang, skulle også orienteres. Han ville hvis han havde energien køre til Hobro og følge mig hjem derfra.

Thisted

Thisted

Tilbage på cyklen igen næste stop Fjerritslev, og jeg tænker stadig på hvad der var i den der sidste medbragte ostemad, for da jeg kom tilbage ud på hovedvej 11 var jeg helt frisk. Den smule vind der var havde jeg i ryggen, og turen som her gik helt langs fjorden meget af vejen gik som en leg, og farten var god. Total optur Yehaa udbrød jeg da jeg kort før Fjerritslev rundede 180 km altså halvvejen. Fra nu af bliver resten af turen kortere det er jo en opløftende tanke.

Vejen ved Løgstør Bredning

Vejen ved Løgstør Bredning

Middagspausen blev holdt i Fjerritslev. En super god sandwich med kylling og bacon, og så endnu engang var Mathilde min ven. Fik også frisk vand i flaskerne. Gik væk fra energidrik og brugte kun zero mineral tabeletter fra high5. Kun en halv i en flaske. Kunne godt mærke maven ikke var helt som den plejer, og kunne da heller ikke klemme hele sandwichen ned.

Klokken var nu ca halv et, og næste stop skulle være mødet med Hanne omkring kl 15 et sted på vejen mellem Vodskov og Hals. På nær lidt kørende forkert ved at følge cykelstien omkring Åbybro. Gik denne del af turen super godt farten var god uden at jeg følte jeg pressede mig selv.
Lige der på vejen midt mellem Vodskov og Hals lige før en resteplads blev jeg overhalet af Hanne, så det passede jo perfekt. Ind på rastepladsen og have hvil. Hanne havde det stor udvalg med, og frisk vand. Jeg fik en lille rugbrøds ting med tranebær smagte fint og så en cola. Det var svært at få ned så jeg snakkede meget og tog det i små bidder. Fik også klemt et æble ned, men følte det begyndte at stå op i halsen, og bruset fra sodavanden kogte i maven. Vi fik os en god lang sludder om Rynkeby, min tur og cykling generelt. Tænker jeg holdt ca en halv time inden jeg takkede pænt for opbakningen og forsatte mod Hals. Det var svært at få gang i benene nu og maven begyndte at gøre vrøvl. Følte mig også lidt kogt så begyndte at sprøjte vand udover mig for at køle og det hjalp lidt. Jeg kunne godt mærke jeg nærmede mig kysten for der blæste en brise fra øst og selvom det ikke var meget bevirkede det at farten faldt, og jeg nåede ikke helt min målsætning om at være med færgen kl 16 den blev vist 10 min over.

Hals Færgen ca 90 km hjem

Hals Færgen ca 90 km hjem

Jeg var ovenpå nu er der kun ca 90 km hjem du er så godt som i mål, tænkte jeg. Den tanke gik dog hurtigt over. Vejen sydpå var varm, og jeg havde virkelig problemer med maven. Følte mig oppustet og selvom jeg vidste jeg skulle indtage meget væske så krævede det overvindelse hver gang. Burde sikkert også tage noget at spise men bare tanken om mad fik det hele til at vende sig. Vinden kom stadig på snuden, og cyklen føltes tung. begyndte også at have lidt ondt i lænden, men der var ingen backup så du må bare blive ved.
Lige syd for Øster Hurup fandt jeg et skyggefuldt sted hvor jeg fik trådt af på naturens vegne, og fik et hvil. Fik også sendt sms til Peter om jeg hvor langt jeg var, og om jeg havde krise.
Hvilet gjorde godt, og blev positiv overrasket da jeg nogle få kilometer længere fremme allerede drejede vest på mod Hadsund. det var tiltrængt at få vinden i ryggen og der var knap 10 km til Hadsund. Jeg var udbrændt og hver gang jeg kunne køre på frihjul var det om at spare på kræfterne. Pludselig hørte jeg telefonen og fik stoppet. Det var Peter der ringede for at høre hvor langt jeg for han var på vej mod Mariager. Fedt tænkte jeg du trænger til opbakning nu, og fik tvunget en isogel ned. Føj for satan hvor var den varm og vammel, men ned kom den og den blev der.
Peter må have kørt hurtigt for han kom mig i møde da jeg skulle til at køre opad bakken mod Assens hvor vejen går fra mod Mariager. Opmuntrende råbte han efter mig du har da god fart i cyklen da han så mig. Det gav lidt fornyet energi at have ham ved siden af, og det lykkedes mig at hæve farten lidt.
Snart var i Mariager. Vi stoppede for at få en is på havnen, men der var så mange der havde fået samme ide, så vi kørte videre, for jeg mente der var en tankstation halvvejs oppe ad bakken ud af Mariager, men jeg tog fejl, så vi blev enige om at holde ved tanken i Onsild. Bakken i Mariager er som bekendt lang og den tog hårdt på mig, og Peter tilbød at tage rygsækken. Det var dejligt at komme af med den, men det holdt kun kort. Jeg havde kvalme og var totalt tømt. Pludselig fik jeg øje på noget nyklippet græs i skyggen og stoppede resolut og smed mig på ryggen. Peter snakkede og snakkede og prøvede at komme med alle de opmuntringer han kunne. Jeg svarede vist meget kort eller slet ikke. Jeg var træt og de sidste 30 km virkede total uoverskuelige lige nu. Ved ikke hvor længe jeg lagde der 5-10 min nu måske, men kom tilbage på cyklen og der var vel kun ca 10 km til Onsild hvor vi skulle prøve at få en is. Turen dertil var på overdrevet indrømmet. Jeg begyndte at føle mig konfus og syntes jeg manglede føling med cyklen, men lagde mærke til jeg stadig kunne følge den hvide streg så prøvede at slå det hen med det var indbildning. Endelig kom vi frem til tanken og Peter kom ud med en Mathilde og en Champangebrus. Jeg startede med is i små bidder. Det var en fantastisk dejlig følelse, at få det kolde læskende is i munden, men lidt svært at få det ned, men det lykkedes. Kroppen reagerede også med det samme skal jeg love for. Jeg begyndte at ryste og fryse over hele kroppen. Tror Peter var lidt nervøs for mig lige nu, for han spurgte om vi skulle prøve at ringe til Anja men så tæt på målet ville jo være et mega nederlag selvom tanken om at være hjemme var fristende. Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde det, men Mathilde gled ned i løbet af kort tid, og jeg kom på cyklen dog stadig konfus. På vej ud af Onsild bad jeg Peter om at tage vinden, så for første gang lagde jeg på hjul i dag. Det gjorde jeg ud til den første af de 2 bakker før Vorning, og så var alt som forvandlet. Jeg var pludselig ovenpå. Følte mig frisk, og jeg kunne snakke, så det blev faktisk en kanon afslutning på turen. Helt utroligt at det lille stop hvor det lykkedes at få lidt energi ind. I løbet af måske 15 min gav så stor virkning.

16 t og 57 min efter jeg kørte hjemmefra var jeg hjemme igen og havde tilbagelagt 356 km på 13 t 7 min. Det giver en effektiv gennemsnitsfart på 27,14 km/t og total snit på 21 km/t

https://www.endomondo.com/workouts/375451228/1629194

I dag dagen derpå er jeg glad for det lykkedes. Lidt øm i stængerne og røven men ikke voldsomt. Hvor ville jeg gerne have styr på det energi indtag under sådanne langdistance udfordringer, for det er faktisk den sværeste kamp for mig. I forhold til sidste år hvor jeg bare tog fuld dosis energidrik salttabeller bar osv. tænker jeg når jeg kigger ned af mig selv at det var mere rigtigt i går. Normalt plejer mit tøj at være helt hvidt af salt, og det var bestemt ikke fordi jeg ikke svedte i går men der var  næsten ikke at se. Jeg spiste heller ingen bar, og kun en enkelt gel 3 bananer, rugbrød sandwich og så fik jeg 3 ½l mathilde undervejs plus en masse vand 4,5-5 l vil jeg tro og resten i håret 😉
Ikke desto mindre kom jeg stadig til det punkt hvor kroppen ikke rigtig ville have mere ned. Hvordan undgår man dette har du kære læser nogle fif så skriv gerne en kommentar.

Udgivet i 2014 | 1 kommentar

Fjorden rundt i Hobro 2014

Havde sagt ja til at køre sammen med Bitten på 110 km ruten omkring Mariager fjord, og der var skam 3 ekstra cykelfriske gutter fra min nye klub Trojka på sådan en 2. pinsedag, så vi var i alt 5 fra klubben i dag. Når man tager i betragtning der var byfest i Hammershøj i aftes så er det måske forståligt at der ikke var flere. Har hellers hørt flere sige at sådan en gang alkohol bare skal svedes ud og det har der været fin lejlighed til i dag 😉

Jeg følte mig morgenfrisk kl 6 og fik et godt morgenmåltid inden jeg sprang på cyklen kl 8 for at trille til Hobro. Det var faktisk rart lige at få kørt gårsdagens tur omkring Silkeborg ud af benene inden start. Min indgangsvinkel til dagens løb var at tage den med ro og følges med Bitten & co hvis det var muligt.
Fik lige snakket lidt La Marmotte med Frank inden start og hilst på Carsten Frederiksen som jeg har kørt med i Rødkærsbro i 2009. Kl blev 10 og vi klikkede i pedalerne, så går det jo som det altid går til den slags løb. Fuld gas fra start. Det kan jo godt undre med alle de seje cykelentusiaster på de super lirens cykler, at de ikke har bemærket når tourfeltet starter, så er det faktisk paradekørsel og ikke fuld skrald.
Sådan er det jo og jeg fik da hurtig fat i Holger og trukket ham op til Bitten som vist var ved at puste aftens væske indtag ud. Jeg satte mig forrest i gruppen og prøvede at holde den pace som der var sat, og efter nogle kilometer drejede vi fra ind på en mindre vej og jeg kunne se at jeg havde mistet begge mine klubkammerater, så efter en kort tænkepause besluttede jeg mig for at vente som lovet. Havde jo også en lang dag for mig inden jeg var hjemme igen, så et rolig tempo var at fortrække. Efter lidt ventetid kom Holger forbi og lidt senere Bitten. Vi hang lidt på nogle forskellige grupper inden vi ramte en stor gruppe, som vi holdt godt ved. Jeg placerede mig bagerst. Er ikke god til at køre inde i klumpen, men efterhånden gik det bedre, og jeg kan faktisk ikke mindes hvornår jeg sidst har kørt i sådan en stor gruppe så længe. Selvfølgelig var vi mange opad Glandon sidste år men det er alligevel ikke det samme når farten kun er 10-11 km/t .
Ude ved Hvornum var der Depot og lige efter det kom vi omkring Holger og Jesper fra klubben, men de stod fuldstændig stille så vi forsatte med den gode gruppe vi sad i. Den var blevet mindre nu og jeg kørte frem foran for at tage min del af slæbet. Det er faktisk noget mere afslappende at være fremme hvor man kan se vejen foran sig i stedet for hele tiden at have fokus på baghjulet foran sig.
Om jeg slappede for meget af eller om jeg bare er det sørgelige eksempel på mænd ikke kan multitaske vil jeg lade være usagt, men i Hørby var jeg i gang med at indtage en bar, og overså et venstre sving, så havde det ikke været for resten af gruppen der var vågen var jeg kørt forkert. Vil dog lige til mit forsvar sige at der kørte en større gruppe foran som forsatte, så jeg var ikke ene om at misse det eneste skilte på hele ruten der sad i venstre side af vejen i stedet for højre.
Ellers var der ikke noget at klage over med ruten og sikkerheden. Alle steder hvor man skulle svinge ud på større vej eller krydse en, var der hjemmeværnspoliti som effektivt stoppede trafikken til vi var forbi. Det vil jeg da gerne lige benytte lejligheden til at sige tak for. Det er jo herligt at der er nogen der gider at spilde deres fridag i fantastisk vejr på en flok cykeltosser.

Tilbage på rette vej kom vi hurtig ind i rytmen igen og det kørt godt, men alle de ujævne små veje vi havde kørt på havde åbenbart været for meget for min forskifter, for lige efter Tobberup besluttede den sig for kun at køre på lille klinge. Det går bare ikke når man ligger køre 30-35 km/t så jeg måtte stoppe og gruppen forsatte. Bitten spurgte om hun skulle vente, men der var jo ingen grund til at hun skulle slippe den gode gruppe så jeg vinkede hende videre. Normalt rører jeg aldrig justering på forskifteren, men nu havde jeg ikke noget valg. Jeg løsnede skruen helt til kablet og strammede det hvad jeg kunne med fingerne og spændte skruen godt til, og wupti, så virkede skidt igen. Desværre havde det lille tekniske uheld kostet mig 2-3 min og jeg var alene. Fast besluttet på at hente gruppen igen satte jeg damp på kedlen og ved depotet ved Østergårde havde jeg kontakt igen. Desværre kørte de da jeg fyldte 2. flaske, så jeg måtte forsætte jagten lidt endnu, men fangede dem endelig lige før bakken ved rundkørslen mod Assens.

Det havde dog kostet dyrt kunne jeg mærke at køre hårdt på alene ca 20 km så skønt jeg tog lidt del i arbejdet kunne jeg ikke yde ret meget, og de sidste 5 km måtte jeg slippe helt. Jeg var simpelthen kogt. Jeg sad faktisk og tænkte på det ville være dejligt med en klat sne i nakken, men det var jo ikke muligt så jeg tømte en ordentlig slat vand udover hjelme et par gange og det hjalp faktisk. Til sidst fik jeg også lidt krampe så væske indtaget har igen ikke været i orden, så der er noget at arbejde med der.

Jeg kom i mål i 3t 29 min. Her stod Frank og Bitten og ventede. Frank havde kørt i 3t 9 min. Det var skisme flot især med ømme ben, så havde han nu undgået havearbejdet de sidste dage havde han jo været flyvende. Holger og Jesper kom kort efter, og de kunne så fortælle grunden til de havde stået stille da vi kom omkring dem. Var fordi de havde stoppet i depotet lige før, og det havde været hårdt at få benene i gang igen.
Efter lidt lokkeri om at jeg skal køre med fra Vejen til hærvejsløbet takkede jeg pænt af og gik på jagt efter en iskold cola som jeg havde fantaseret om siden Hadsund. Den fandt jeg inde i idrætscenteret, og sørme om ikke også jeg fik 2 pølser med brød for at deltage. Jeg tog lige 10 min hvor jeg fik snakket løbet igennem med bla Poul fra Rødkærsbro og en fra Støvring.
Jeg havde dog stadig en opgave tilbage i dag, for jeg manglede jo lige de sidste 26 km hjem, men de blevet taget i et roligt tempo, og indrømmet jeg var svær godt tilfreds med jeg ikke behøvede at køre længere.
Nu har jeg lige forkælet mig selv med hjemmelavet pizza og en enkelt lille øl fra mit yndlingsbryggeri. Sikkert ikke lige hvad Bjarne Riis vil anbefale, men det smager sgu dejligt, og med knap 270 km de sidste 2 dage så er det velfortjent 😀
fjordenrundt14

 

Udgivet i 2014 | 1 kommentar

Soppetouren 2014

Cykelbørsen ringede kl 13 i eftermiddag at mit hjul var klar, så det kunne jo ikke være bedre. Jeg havde nemlig sat næsen op efter jeg ville være med i soppetouren i år efter sidste års fravær. Soppetouren er et kort men intens løb på knap 32 km, som jeg kun kan anbefale man prøver, og selvom det er kort så kan man sagtens få brugt sig helt op hvis man vil.

Vejret så ikke for lovende ud sidst på eftermiddagen, men det fik heldigvis regnet af til jeg skulle køre. Trillede roligt af sted i god tid til at få start nr. og nåede faktisk en lille tur mere på et par kilometer sammen med Nikolaj, Tobias og en mere fra Hammershøj jeg desværre ikke lige kan huske navnet på.
Godt løsnet op i stængerne var vi klar til start som er med Master de første par kilometer inden løbet bliver givet fri. I forhold til min deltagelse i 2012 havde Masteren sat et mere roligt udgangstempo hvilket holdt det hele samlet, så det var fint.
Jeg startede næsten oppe foran, men må bare erkende jeg ikke er god til det med at køre i flok endnu, så jeg faldt stille men sikkert ned bag i.
Jeg syntes det var for risikabelt at prøve at komme frem når vi fyldte hele den smalle vej, så da vi svingede ind på Højmarken var jeg faktisk bagerst, men efter et møde med en lastbil i bunden af bakken op til Læsten, som tvang alle ind på en række blev der plads til at avancere op igennem feltet. På toppen af bakken havde jeg 100-150m op til en større gruppe jeg regnede med var de forreste, og det lykkedes mig at fange dem ved Fussingø.
Pulsen var selvfølgelig oppe i det røde felt og måtte bare finde mit tempo opad næste bakke, men til min store overraskelse gik det faktisk fint og jeg var i stand til at øge farten mod slutningen. Der var dog 9 mand som havde fået et hul til mig, så jeg måtte forsætte min jagt. Kirkebakken op mod Svinding var næste forhindring og jeg fangede kun en enkelt opad den. Igen holdt jeg et jævnt hårdt tempo op uden at køre over grænsen, så jeg røg på den store klinge med det samme jeg var oppe, og fik fanget Tobias og en mere. Jeg gik frem og trykkede til for at fange gruppen foran. Desværre kunne mine 2 klubkammerater ikke hænge på. Det lykkedes at hente 7 mands gruppen da jeg kom ned på landevejen.  Nu skal du bare ligge på hjul lidt tænkte jeg, for havde brug for at få pulsen lidt ned, men i slugten ved spejderhytten gik den helt i stå. Total ugennemtænkt trykkede jeg til en gang mere, og kunne godt mærke det ville komme til at koste opad Højmarken, men om ikke andet så lykkedes det mig da at komme helt op foran tænkte jeg. Havde så ikke lige set der var 2 der var stukket. Det fandt jeg først ud af senere.
Hvorom alting er gik jeg først ind på Højmarken og overlod hurtig fronten til de andre, og måtte slippe 200 m fra toppen. Skønt mit private heppekor i form af Randi og ungerne stod på toppen lykkedes det mig ikke at komme op igen, men prøvede så nogenlunde at holde afstanden til gruppen resten af vejen til mål. Hvilket gik ok.
Alt i alt en sjov oplevelse med høj intensitet endnu engang.

31,3 km
53 min 55 sek

Det blev faktisk ny personlig rekord på turen en forbedring på 3 min 22 sek. så det er jeg da glad for.

link til ruten/data http://connect.garmin.com/activity/513251038

Udgivet i 2014 | Skriv en kommentar

Regional rute 29

Weekendens træningsplan var ellers fastlagt til nogle lange turer på raceren, men allerede efter 700 m på fredagens tur sprang en eger i baghjullet, og det kan jeg desværre ikke få lavet før næste i uge. Øv øv så røg den plan, men så fik jeg en god ide.
Havde nemlig set der skulle være lavet en cykelrute fra Randers til Langå, og da jeg søgte lidt på det viste det sig faktisk at det er en forlængelse af den regionale rute 29 fra Silkeborg til Langå. En tur på ca 50km først langs gudenåen på grusstier og fra Langå på asfalt sti der følger det gamle banelegeme til Silkeborg.

Banestien ved Laurbjerg en træbro af ældrer dato over Lilleåen

Banestien ved Laurbjerg en træbro af ældrer dato over Lilleåen

Det lykkedes mig at sælge ideen til naboen så søndag kl 9:15 kørte vi afsted på mtb til Randers Regnskov for at følge rute 29. Vejret var stille og forholdsvis mildt skønt det var lidt overskyet indtil vi kom til Randers, men så kom solen igennem. Løse ærmer og vindvest røg i rygsækken. Jeg benyttede nemlig også lige lejligheden til at teste den lille cykelrygsæk jeg fik til Grejsdalsløbet. Nu havde jeg ikke andet end nogle slanger en dunk, og et par bananer i den, men jeg mærkede faktisk ikke jeg havde den på. Jeg er derfor spændt på at prøve den på raceren om det er det samme, for så skal den med rundt om limfjorden senere. På de lange turer kan det være rart med ekstra plads til feks tøj.

Lad os vende tilbage til ruten. Stykket fra Randers til Fladbro var super skønt, men der var godt nok også en del trafik i form af løbere, cyklister og gående, men det er jo forståeligt på sådan en flot dag, at mange andre havde fået samme ide med at komme ud, og nyde naturen.

Gjern å

Gjern å

rute29-3

Fra Fladbro kørte vi ikke så tæt på åen længere men flot tog markerne sig nu ud sådan en søndag formiddag. I Langå begyndte vi at følge det gamle banelegeme, og bortset fra nogle få kilometer på grus så var det asfalt resten af vejen til Silkeborg. Banestien er smal, og man kan kun lige akkurat køre forbi en modkørende cyklist hvis begge trækker helt ud i siden, så vi var nød til at køre efter hinanden, men vi kørte ikke hurtigere end vi sagtens kun snakke sammen alligevel. Mange steder er stien pakket godt ind i træer. Det er som at køre i en grøn tunnel. Det betyder også, at der er masser af læ på ruten. Måske kan det være et alternativ til vintertræningen hvis vinden er strid og kold.
En anden væsentlig ting vil mange sikkert mene. Banen er faktisk næsten flad. Den er så svagt stigende, og faldende at man stort set ikke bemærker det. Derfor tror jeg faktisk ruten egner sig godt til cykelferie, for første gang for en familie med små børn. Ingen biler samt mulighed for at overnatte i Shelters ca halvvejs mellem Langå og Silkeborg. På den måde kan turen knækkes i 2 med en enkelt overnatning hvis man bare lige vil snuse til det at være på cykelferie.

I Silkeborg havde vi arrangere møde med vores familier ved havnen, så her fik vi frokost og Peter fik et lift hjem og jeg besluttede mig for at jeg var frisk nok til at cykle, så tog banen tilbage til Thorsø videre til Ulstrup og hjem.

I alt blev det til godt 123 km på 5t 10 min effektiv cykeltid. En god og anderledes træning. Det var sådan en dag hvor jeg bare synes jeg kunne blive ved. Nu da jeg er blevet kold kan jeg da godt mærke stængerne, men følte mig godt kørende hele turen

Links til Turen

http://cykelby.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=93726

https://www.youtube.com/watch?v=WRfpV-7QgM0

http://www.lgbertelsen.dk/cykelture/banestier/enkeltbaner_okt_2011/grindsted_randers/grindsted_randers.html

Udgivet i 2014, Turcykling | Skriv en kommentar

Hvor skal jeg hen du

Hej alle sammen ja det er snart et år siden jeg kom hjem fra Frankrig. En meget stor oplevelse rigere. Du undre dig måske over, om jeg nu er gået helt i stå, fordi jeg slet ikke har skrevet noget, ej heller om den annoncerede tur Jylland rundt på mtb sidste sommer.jyllandrundt

Jeg var i gang med projektet men efter 5 dage og 535km stoppede jeg i Møgeltønder pga knæsmerter, desuden slappede jeg ikke af og nød det, som jeg havde regnet med. Mine forventninger til dagsetaperne var for høje og det bevirkede jeg faktisk ikke syntes jeg havde tid til, at lave stop under vejs. Jeg kommer heller ikke udenom jeg var cykelmæt ovenpå oplevelsen i det franske, så jeg savnede faktisk også familien.

Sådan har det  gået op og ned siden. Knæet har drillet lidt men er ved at være ok nu, og så har jeg haft svær ved at finde motivationen. Det at sætte sig op og skubbe alt andet til side fra feb til juli for at blive klar til La Marmotte har efterladt mig med et stort hul. Hvor jeg nogle perioder bare ikke har haft lyst til at bruge tiden på vejen.
Tankerne har gået meget på hvorfor jeg ikke klarede La Marmotte og om jeg skal afsted igen. Det vil jeg rigtig gerne, og havde først tænkt det skulle være allerede i år, men jeg kan ikke sætte mig selv op til det, og jeg vil gerne have styr på mit knæ inden jeg tager afsted igen.
Jeg er faktisk også helt afklaret med jeg måske løber panden mod muren igen, men bare det at få lov til at være med og opleve det igen vil være superfedt, og så vil jeg have Randi, og måske ungerne med for at vise dem hvor fantastisk storslået et landskab det er.

Her I foråret har jeg kørt en forårsdag i Gudenådalen igen og selvom jeg ikke har trænet helt så meget som sidst kørte jeg faktisk i mål i samme tid hvilket jeg var rigtig glad for.
Sidste weekend var jeg med i Grejsdalsløbet og vejret var bestemt ikke indbydende men jeg stillede op trods regnen men måtte udgå efter 130 km pga. punkteringer. Da jeg ikke havde flere slanger tilbage, så det var lidt øv, men følte mig ok kørende trods vejrforholdene. Selvfølgelig kunne jeg godt mærke begyndende træthed på bakkerne men er ret sikker på jeg nok skulle have gennemført hvis jeg kunne have holdt luft i slangerne.

Jeg synes jeg kan mærke en fremgang i formen i øjeblikket skønt jeg ikke er så trimmet som sidste år, og det giver motivation et spark bagi så det er dejligt. Lysten er der nu men hvad er målsætningen. Hvad skal og vil jeg. Det tænker jeg en del over lige nu. Jeg vil i hvert fald have nogle maraton ture i sommer så jeg kan finde ud af hvad der sker i min krop når jeg har ydet i 8-9 timer. Det værste ved det er det bliver en kamp med mig selv med disse lange solo turer. Det ville være fedt at have en følgesvend men det har jeg desværre ikke. Tænker lidt på om jeg skal vælge et løb ud, sidst på sæsonen som mål bare for at holde skruen i vandet, måske bliver det vadehavsløbet. Vadehavsløbet køres i sep. fra Esbjerg til Møgeltønder og retur, og nu fik jeg jo ikke oplevet at cykle langs vadehavet sidste sommer på mtb så det er jo en mulighed, men kan også blive et modbydeligt hårdt løb hvis der er stærk vesten vind.
Udover det kan jeg godt tænke mig at blive bedre til at træne intervaller således jeg forhåbentlig kan hæve mit cruise tempo med et par pinde eller 3.

Sidder du nu og tænker du gerne vil køre med på en lang tur i sommer så skriv endelig til mig. Jeg snitter ca 28 hvis ikke der er for mange bakker eller strid modvind hele vejen. Tur forslag kan måske være Djursland rundt med start og stop fra mig er det ca 250 km eller måske Limfjorden rundt 2 dage eller bare kyst til kyst.

Udgivet i 2014 | Skriv en kommentar